top of page
  • jasemian

Hvordan kommer man i gang med Business Intelligence?

Opdateret: 18. feb. 2020

Når man sætter sig et mål, at lære noget nyt, hvad gør man så?

Hvis jeg tænker tilbage på, alle de gange jeg har skulle lære noget fra "A-Z", så har kendetegnet været; "trial & error" (T&E) tilgangen. Jeg kaster mig som regel ud i noget og lærer hen af vejen. Min fordel er jeg er meget agil, så tilgangen har passet mig fint, indtil videre, da jeg umiddelbart ikke har taget skade (hvad jeg ved).


Der er ikke én rigtig måde at gøre tingene på, det handler om at finde den tilgang, som passer bedst til den personlighed, arbejdsmåde og det temperament man har. De ulemper jeg bestemt er klar over, findes ved T&E tilgangen, er sandsynligheden for at miste modet og interessen undervejs, da læringskurven er meget stejl, og udfordringerne kan opstå oftere eller komme på én gang. Før man overhovedet har nået at komme rigtigt igang risikerer man at have give op.


Derfor er det vigtigt at være opmærksom på MÅLET, hele vejen igennem. Det kan også være svært at vedligeholde motivationen, om at nå målet, for selv den mest standhaftige person. Derfor kræver det noget forberedelse, i form af DEL-MÅL og en OVERSIGT over, hvor man kan blive klogere, og hvor man bør starte.


Forestil dig, du skal gå hjem, og vejen du skal igennem er meget mørk. Hvis det ikke er for gadebelysningen langs vejen vil du ikke kunne finde vej hjem eller vide om du er på rette vej.



Gadebelysningen er del-målene. Jo flere gadelamper du passerer, desto tættere du bevæger dig mod dit hjem (MÅL). For at vide hvilken vej du skal vælge, så hjælper det med en OVERSIGT over, hvilke veje der fører dig hjem.


Det er bringer os frem til baggrunden for mit indlæg, for da jeg startede med at læse om Business Intelligence, mere specifikt Microsoft PowerBI, så valgte jeg den "ikke-belyste og mørke" vej, som jeg altid plejer. Der er mange gode og kloge mennesker, som prøver på at hjælpe folk, men jeg synes problemet er, det bliver for teknisk eller for kompliceret på det forkerte tidspunkt i læringsfasen. Det kræver derfor at du ved hvor du skal lede efter det læringsmateriale, der passer bedst til det niveau du befinder dig i.


Derfor vil jeg nedfælde mine erfaringer, og gode råd til at blive en dygtig/superbruger af Microsoft PowerBI Desktop/Editor i et kronologisk forløb.


Hvad var/er dine erfaringer?
Hvilke tips fik du mest nytte af?
15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page